Nyhedsoversigten på www.jensgram.dk informerer efterhånden lige så meget om mig selv som om nye tiltag på sitet. For overskuelighedens skyld er navigationen opdelt i perioder, og de enkelte nyheder kan kommenteres.
Til højre kan du vælge mellem de seneste 10 indlæg, et helt årstal eller en enkelt måned. Tallene angiver, hvor mange nyheder der er i hver periode.
| Studiestart | 19:10:48 @ 30-08-2004 |
| En lille nyhed efter en mindre pause her på sitet: Jeg er netop startet på Århus Universitet og var på druk hele sidste uge. Rus-ugen var ret hård, men nu er jeg vist ved at være klar igen.
Vi havde første forelæsning i dag og det var virkelig spændende, så det var jo rart. Til gengæld er der lidt problemer med min Stofa-opkobling (vi kan ikke finde brugernavn / adgangskode), så jeg kommer nok ikke lige online de næste par dage. |
|
| Druk, flytning & studiestart | 15:48:16 @ 18-08-2004 |
| Efter et par hårde weekender er jeg nu ved at have vænnet mig til tanken om, at sommerferien er på sit sidste. Jeg skal allerede begynde nu på mandag (d. 23.), så det glæder jeg mig vel(!) til...
Som du måske allerede ved, skal jeg starte på Informationsvidenskab ved Århus Universitet. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt ved hvad det fører til, men det lyder spændende - og så er der jo alligevel lang tid til jeg er færdig. Det er selvfølgelig meningen, at jeg skal flytte til Århus, men jeg ved ikke helt, hvor jeg skal flytte hen. Det er faktisk lidt af et luksusproblem, for jeg har ikke mindre end to forskellige tilbud på hånden. Hvor end det ender med at blive regner jeg med at flytte i næste uge, hvis da ikke tømmermændene fra rus-ugens første halvdel er for lede... |
|