Nyhedsoversigten på www.jensgram.dk informerer efterhånden lige så meget om mig selv som om nye tiltag på sitet. For overskuelighedens skyld er navigationen opdelt i perioder, og de enkelte nyheder kan kommenteres.
Til højre kan du vælge mellem de seneste 10 indlæg, et helt årstal eller en enkelt måned. Tallene angiver, hvor mange nyheder der er i hver periode.
| Alkohol, flokdyr og hjerneceller (?) | 09:58:30 @ 25-06-2005 |
| I sidste weekend var Niels og jeg en tur i Svendborg. Dette er der ikke noget nyt i; vi besøgte lidt familie og tog på Børsen begge aftener. Det interessant er derimod en teori om alkohols gavnlige virkning. Teorien baserer sig på analogien mellem individer i en flok og menneskelige hjerneceller:
For flokdyr gælder det, at den samlede flok må blive ét stærkere individ i takt med at rovdyr udrydder de svageste. Eksempler herpå ses på savannen, hvor eksempelvis zebraflokke må blive stærkere, når løverne æder de gamle dyr. Det er et kendt faktum, at alkohol nedbryder hjerneceller. Hvor gerne jeg end ville, har jeg ikke argumenter til at bestride dette. Til gengæld gælder det - i henhold til teorien - at alkohol starter med at udrydde det svageste hjerneceller. Analogt til dyreflokken ender det derfor med, at hele hjernen som individ forbedres. Det endelige resultat er altså, at hjernen - som følge af alkohols nedbrydende effekt - ender med at være top-tunet. Ikke dårligt. Onde tunger vil hævde, at denne teori blot er fremsat for at retfærdiggøre et relativt højt alkoholforbrug - hos ham jeg hørte den fra, forstås! Det skal jeg lade være usagt, men god det er den. Nu vil jeg tage til Roskilde. Ses på grillen, dér! |
|
Der er ingen kommentarer til dette emne. Du må hellere end gerne skrive et par ord!