http://www.jensgram.dk/

Nyheder på sitet

- Her vises januar 2007


Periode: (seneste 10 nyheder)

 jfmamjjasond
'01  5610  4911106
'021025693 52545
'0386453523 233
'0431  11225324
'051422211  111
'06  13 11221 1
'073 3  11 1 12
'08 11   1 1   
'092 1   1     
'10         122
'111           

Nyhedsoversigten på www.jensgram.dk informerer efterhånden lige så meget om mig selv som om nye tiltag på sitet. For overskuelighedens skyld er navigationen opdelt i perioder, og de enkelte nyheder kan kommenteres.

Til højre kan du vælge mellem de seneste 10 indlæg, et helt årstal eller en enkelt måned. Tallene angiver, hvor mange nyheder der er i hver periode.

Kun én eksamen tilbage 16:55:58 @ 19-01-2007
Så er der kun én eksamen tilbage. Det drejer sig om Menneske-maskin interaktion (som nok er mere kendt som HCI - også i Danmark).

Nå, mit primære formål med denne nyhed var faktisk noget helt andet ... nemlig BLÆR! Det skyldes, at jeg er svært stolt over, at jeg hev et 13-tal hjem i Interaktionsprogrammering. Produktet er tilgængeligt, hvis du skulle have lyst til at granske lidt deri. Det vigtigste var dog det mundtlige forsvar, der åbenbart gik ret godt :P

Over and out — Jens

Ny artikel: POST vs. GET i praksis 16:56:16 @ 10-01-2007
Efter dagens eksamensaflevering havde jeg egentlig tænkt mig at foretage absolut intet! Jeg endte dog med at skrive en artikel til Eksperten omhandlende, hvornår man bør vælge POST i stedet for GET og vice versa.

Det var naturligvis mest en overspringshandling, men jeg mener alligevel, at jeg på sin vis kan forsvare det som eksamensforberedelse til næste uges eksamen i Interaktionsprogrammering, hvor jeg håber at trække et spørgsmål om PHP (fremfor Flash - uhA!).

Manglende headings i OOo Navigator 22:17:07 @ 02-01-2007
Ved større opgaver benytter jeg mig ofte af samme, tilpassede formatering i OpenOffice.org Writer. Hidtil har jeg altid sat hvert større dokument op så det ligner de foregående. Det har længe undret mig, at jeg blev ved at gøre det på denne måde, men aldrig i tilstrækkeligt omfang til at jeg har undersøgt, om OOo Writer muliggør genbrug af Styles and Formatting fra andre dokumenter. Og - guess what - den gør den da!

I Styles and Formatting-vinduet (aktiveres med F11) vælges "New Style from Selection" -> "Load Styles...". Markér nu Text, Pages etc. som nødvendigt. Husk desuden at markere Overwrite, da de importerede formateringsindstillinger netop skal erstatte standardværdierne det aktuelle dokument. Slutteligt vælger du det dokument, der skal importeres fra. Det gøres via "From File...".

Nu skulle alt for så vidt være i skønneste orden. Jeg har dog haft problemer med, at mine overskrifter (Heading X) ikke fremgår i OOos Navigator (og derved ikke medtages i indholdsfortegnelser etc.).

Jeg har til gengæld også fundet en løsning. Måske er den ikke pæn, men den virker: Gem dit dokument (.odt) i det gamle format (.sxw). Åbn den nyoprettede SXW-fil og gem atter som ODT. Dvs. ODT -> SXW -> ODT.

Muligvis et meget marginalt problem, men kan du drage nytte af dette tip så er det vel som det skal være. Det har ihvertfald øget min begejstring for OOo betydeligt, at jeg nu kan importere formatering fra et (eller flere) dokumenter.


© 2001–12 Jens Gram - www.jensgram.dk • Tlf.: 30 22 88 20 • CVR: 31 66 04 32 • 62,1 ms