http://www.jensgram.dk/

Nyheder på sitet

- Her vises februar 2008


  Periode: (avanceret)
 
 
   

Nyhedsoversigten på www.jensgram.dk informerer efterhånden lige så meget om mig selv som om nye tiltag på sitet. For overskuelighedens skyld er navigationen opdelt i perioder, og de enkelte nyheder kan kommenteres.

Til højre kan du vælge mellem de seneste 10 indlæg, et helt årstal eller en enkelt måned. Tallene i parentes angiver, hvor mange nyheder der er i hver periode. Du kan også benytte den alternative visualisering ved at klikke "avanceret".

Civilisation 2.0 12:29:52 @ 04-02-2008
Bog-cover: Civilisation 2.0 af Tor Nørretranders (2007) Jeg blev i går færdig med at læse Tor Nørretranders' seneste værk "Civilisation 2.0: Miljø, fællesskab og verdensbillede i linkenes tidsalder" (Thaning & Appel, 2007, mere information på Nørretranders' blog). Det var et stykke fascinerende læsning!

Jeg er ikke mindst begejstret for forfatterens evne til at gøre det komplekse begribeligt — og vedkommende. De to ting går ikke nødvendigvis hånd i hånd, men det er lykkes ligesom i "Det generøse menneske" (People'sPress, 2002). Tilbage på hylden står "Mærk Verden" (Gyldendal, 1991) som jeg også ser frem til.

Til LibraryThing skrev jeg:

Aktuel, vedkommende og velskrevet! Virkelig interessant læsning om, hvordan verden ser ud, hvad vi kommer fra og hvor vi kan være på vej hen. Det synes endvidere svært at finde værkets tilgrundsliggende litteratur uinteressant.


Bogen kan varmt anbefales til alle med interesse for verdens gang og / eller moderne teknologi og indflydelse ... eller enhver, der ønsker at udvide sin forståelseshorisont.


© 2001–10 Jens Gram - www.jensgram.dk • Tlf.: 30 22 88 20 • CVR: 31 66 04 32 • 16,6 ms