Foruden de på denne side nævnte referencer, vil jeg henlede opmærksomheden på mine erfaringer med TYPO3-systemet. For tiden er det meste af mit arbejde relateret til denne platform.
| Skræddersyet CMS og front-end til Pure Lines | ||
| URL: | http://www.purelines.dk/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | September 2008 | |
| Beskrivelse: | Til Pure Lines, som jeg tidligere har samarbejdet med, har jeg udviklet et skræddersyet Content Management System. Det betyder, at sitet er komplet dynamisk for kunden, der let kan tilrette tekst, billeder og struktur. Endvidere er der lagt stor vægt på optimering, hvilket betyder, at alt indhold er cached og kun genskrives efter behov. | |
| Til top | ||
| Back-end til batteribyen.dk | ||
| URL: | http://www.batteribyen.dk/ | ![]() |
| Dato: | Februar 2008 | |
| Beskrivelse: | I samarbejde med Lars Bo blev jeg hyret til at udvikle en ny back-end til BatteriByens produkthåndtering. Opgaven var en indledning af et gennemgribende omlægning af firmaets webshop, og Lars har siden arbejdet videre med udvikling af systemets front-end. Det ventes, at det nye system tages i brug inden for en overskuelig fremtid. | |
| Til top | ||
| Websites i CMSimple for LAKUDA ApS | ||
| URL: | http://www.lakuda.dk/, http://www.ecohouse.dk/cmsimple/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Januar 2008 | |
| Beskrivelse: | I CMSimple (et yderst simpelt og lettilgængeligt Content Management System) har jeg oprette skabeloner til de to sider "LAKUDA" og "Plastindustriens Lovservice" (midlertidig URL). Som system kan CMSimple anbefales, hvis du blot har behov for at kunne redigere tekst og indsætte billeder på et homogent website. Mulighederne er decideret få i forhold til produktionssystemer som TYPO3 (som jeg også har erfaring med), men til gengæld kan CMSimple hostes på alle udbydere med PHP. |
|
| Til top | ||
| Rundhøj 1004 | ||
| URL: | http://www.rundhoej1004.dk/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | November 2007 | |
| Beskrivelse: | I samarbejde med Pure Lines har jeg implementeret et website for de til enheden Rundhøj 1004 knyttede enheder. Pure Lines leverede færdige layouts til alle sider, så mine opgaver bestod dels i at eftergøre disse i HTML, dels at muliggøre tilmelding til nyhedsbrev, upload af nyhedsbreve, samt simpel tekst-redigering. | |
| Til top | ||
| Websites på TYPO3 i samarbejde med Birger Agergaard | ||
| URL: | http://www.jensgram.dk/om/kompetencer/typo3.php#sites | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Fra 2005 og frem... | |
| Beskrivelse: | Jeg har ganske vist oprettet en selvstændig side til at præsentere Content Management Systemet TYPO3. Alligevel mener jeg, at systemet fortjener en plads på denne reference-side, da jeg nødigt vil have, at interesserede skulle overse mit arbejde på denne front. Hidtil er alle opgaver blevet til i samarbejde med freelance journalist Birger Agergaard. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har lyst til at tage andre opgaver. Du er altid velkommen til at kontakte mig for et uforpligtende tilbud. Timeprisen er DKK 300,- |
|
| Til top | ||
| Online-katalog for Ruby Rejser | ||
| URL: | http://www.ruby-rejser.dk/faellesrejser/singlerejser.htm | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | December 2006 | |
| Beskrivelse: | Det Århus-baserede rejsebureau Ruby Rejser var lidt bagude med online-delen af deres 2007-katalog. I den forbindelse reviderede jeg dele af 2005-udgaven. | |
| Til top | ||
| JgUni | ||
| URL: | http://imv.au.dk/~jensgram/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Oktober 2004 | |
| Beskrivelse: | På imv.au.dk/~jensgram/ findes mit visitkort i forbindelse med serverplads på universitetet. Desuden indeholder sitet et webbaseret arkiv, der indeholder forskellige "smagsprøver" fra opgaver på IMV. Allersmartest er dog min fil-spejling af mine private mapper. Det betyder nemlig, at man kan up- og downloade filer fra mit private scope via web - altså udenom FTP. Adgangen er delt ind i public, group og private! (Rettelse: Servicen er flyttet: http://files.jensgram.dk/.) |
|
| Til top | ||
| Gram & Bach | ||
| URL: | http://www.gram-bach.tk/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | September 2004 | |
| Beskrivelse: | WebWave er gået heden. Til gengæld er Tom og jeg på banen med et helt nyt initiativ - denne gang har vi bare kaldt det Gram & Bach. Vi er nemlig ikke blevet millionærer på webdesign endnu, og vi blev enige om, at WebWave virkede alt for normalt - det skilte sig ikke ud fra mængden (og den er stor!). Det nye layout er sjældent set før, så nu ruller millionerne snart... | |
| Til top | ||
| Stoppestedet, Hornslet | ||
| URL: | http://www.stopperen.dk/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | August 2004 | |
| Beskrivelse: | I forbindelse med ejerskifte skulle den lokale beværtning på nettet. Det resulterede i www.stopperen.dk, som i grunden er meget simpelt, men kan hvad det skal. Du er mere end velkommen til at besøge websitet - og i endnu højere grad velkommen til at besøge værtshuset! Fik jeg forresten nævnt, at jeg fra tid til anden står bag baren? Nej, det er vist for sjældent, men vældigt hyggeligt. |
|
| Til top | ||
| Jeppes hjemmeside | ||
| URL: | http://www.jeppe-svala.tk/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | August 2004 | |
| Beskrivelse: | Min 9-årige nabo kom og sagde, at han skulle have en hjemmeside, og at jeg bare lige havde at lave den for ham! Så vi satte os ned og strikkede dette mini-site sammen til ham. Idet der ikke var de store idéer til indholdet, besluttede vi, at en forside, en side med hans yndlingsspil samt en gæstebog måtte kunne gøre tricket - og han er vist ganske tilfreds! Selv kan jeg godt lide pasfoto-serien... | |
| Til top | ||
| Gæstebog & forum til Kolindsunds Venner | ||
| URL: | http://www.kolindsund.dk/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Juli 2004 | |
| Beskrivelse: | Kolindsunds Venner havde flyttet webhotel og opdagede, at deres gamle ASP gæstebog og Perl-forum ikke længere virkede. Derfor bad de mig lave tilsvarende systemer i PHP. Intet nyt under solen hér - og layoutet var da også allerede bestemt, idet de nye elementer ikke måtte skille sig ud fra resten. | |
| Til top | ||
| anti [antipiratgruppen] gruppen | ||
| URL: | http://www.antiantipiratgruppengruppen.dk/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Juli 2004 | |
| Beskrivelse: | anti [antipiratgruppen] gruppen er en stille protest mod APG's metoder og indsats. Dette site skal hverken forstås som en opfordring til at foretage eller medvirke i piratkopiering. Vi har blot forsøgt at beskrive - så objektivt som muligt - hvad APG laver, samt hvad vi synes de burde lave. Sitet er udviklet af mig og domænet ejes af Rasmus Toft, der udgør den anden halvdel af gruppen. (Rettelse: Det lader til, at domæmenet http://www.antiantipiratgruppengruppen.dk/ ikke længere fungerer. Derfor et lokalt link.) |
|
| Til top | ||
| eNote | ||
| URL: | http://www.jensgram.dk/palaver/enote/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Januar 2004 | |
| Beskrivelse: | Jeg har længe savnet en side, hvor man hurtigt kunne gemme en lille stump tekst som man skulle huske. Det nemmeste for mig har i lang tid været at sende en mail (oftest med "SMail"). Nu har jeg så fået taget mig sammen til at lave eNote, der er et simpelt online-notesystem. Noterne gemmes i en MySQL-database og en af de frække features er, at du med ét klik kan sende en note til din mail (dette kræver dog, at du har tilladelse til at bruge SMail). Alle brugere har adgang til eNote, så hold dig ikke tilbage. |
|
| Til top | ||
| Site for min USA-rejse | ||
| URL: | http://www.jensgram.dk/palaver/usa/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | December 2003 | |
| Beskrivelse: | I forbindelse med min rejse til Brasilien og USA i foråret 2004 lavede jeg et site, der beskriver, hvad jeg skal. Det primære formål var at gøre det nemt at sende breve hjem uden at være afhængig af services som HotMail etc. Sitet blev dog mere omfattende end det, da det faktisk var meget skægt at lave! Det kræver tilladelse at skrive mails fra dette site, da der er adgang til mange adresser i de forskellige grupper! |
|
| Til top | ||
| Site for afgangsklassen htx2003c | ||
| URL: | http://www.jensgram.dk/palaver/htx2003c/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Juli 2003 | |
| Beskrivelse: | Til min HTX-klasse lavede jeg et site, hvor vi kan udveksle adresser og billeder, samt diskutere i et dertilindrettet forum. Sitet er baseret på en del af kildekoden fra "qBook" og benytter sig desuden af "SMail". Sitet indeholder følsomme oplysninger og er derfor kun for gamle klassekammerater. Brug af dette site kræver tilladelse! |
|
| Til top | ||
| Gram & Bach - WebWave | ||
| URL: | http://www.webwave.tk/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Januar 2003 | |
| Beskrivelse: | WebWave er et lille projekt, som jeg har startet sammen med homeboy Tom. Vi vil lave billige og flotte hjemmesider til private og firmaer. Og det til en fornuftig pris. Designet er lavet af Tom, mens jeg har stået for kildekoden. |
|
| Til top | ||
| Ådalsskolen & Hornslet skole | ||
| URL: | http://www.aadalsskolen.dk/, http://www.hornslet-skole.dk | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Oktober 2002 | |
| Beskrivelse: | www.aadalsskolen.dk er et site, som jeg har lavet til min gamle folkeskole (nåååååååååh ;). Sitet er et CMS, hvilket gør det let at administrere. Således er indholdet gemt i en MySQL-database, som skolens webmaster har administrationsværktøjer til. Ligesom for www.spiros.dk er menuen en såkaldt "CoolMenu", der er hentet på DHTML Central og tilpasset til sitet. Punkterne i denne menu hentes selvfølgelig fra databasen, og der er et administrationssystem dertil. www.hornslet-skole.dk er en kopi af www.aadalsskolen.dk, da de begge administreres af samme person |
|
| Til top | ||
| qBook | ||
| URL: | http://www.jensgram.dk/palaver/qbook/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Oktober 2002 | |
| Beskrivelse: | Jeg blev så træt af Microsoft Outlooks "Kontaktpersoner", at jeg lavede mit eget adressekartotek. Det er meget simpelt, og det fungerer perfekt. Systemet bruger en MySQL-database til at gemme kontaktpersonerne i. Brug af qBook kræver tilladelse! |
|
| Til top | ||
| SMail | ||
| URL: | http://www.jensgram.dk/palaver/smail/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Oktober 2002 | |
| Beskrivelse: | Nogle af mine venner efterlyste en mail-sender, der var hurtig at loade og logge ind på, samt med mulighed for at vedhæfte filer. Sådan en sender kunne jeg da også selv have brug for, så jeg gav mig til at lave SMail. Det er et meget simpelt system, der fungerer let, hurtigt og upåklageligt. Brug af SMail kræver tilladelse! |
|
| Til top | ||
| Spiros | ||
| URL: | http://www.spiros.dk/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Efteråret 2002 | |
| Beskrivelse: | Et eksisterende site skulle gøres mere brugervenligt, hvorfor man var ude efter en slags CMS (Content Management System). Sitet er baseret på en MySQL-database, og kommunikationen sker vha. PHP. Menuen er en såkaldt "CoolMenu", der er hentet på DHTML Central og tilpasset til sitet. Denne er desuden også dynamisk med data fra databasen. |
|
| Til top | ||
| Nyhedssystem til IFÅ Petanque | ||
| URL: | http://www.boule.tk/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Foråret 2002 | |
| Beskrivelse: | Til den lokale petanque-forening (som jeg for øvrigt ikke er medlem af) lavede jeg et nyhedssystem, så homeboy Tom ikke længere skulle opdatere sitet hver gang der var nyheder. Systemet kører på PHP/MySQL og der er tilknyttet et administrationsmodul. |
|
| Til top | ||
| FagLinks | ||
| URL: | http://www.faglinks.dk/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Efteråret 2001 | |
| Beskrivelse: | FagLinks er et site med links til brug i forbindelse med undervisningen i folkeskolen og på gymnasiet. Det indeholdt i 2002 flere end 5000 links. Opgaven bestod i at lave sitet serverbaseret vha. PHP/MySQL. Webmasteren havde før opdateret alle de selvstændige sider, men arbejdet var blevet for stort. Ud over at præsentere linkene lavede jeg også et administrations-modul, så links kan godkendes via mails og/eller en admin-del. Desuden lavede jeg lidt simpelt design. |
|
| Til top | ||
| Jens Grams websted | ||
| URL: | http://www.jensgram.dk/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Fra 2000 og frem | |
| Beskrivelse: | Et site som du sandsynligvis kender, er www.jensgram.dk. Det er nemlig her du er lige nu (!?). Jeg begyndte på sitet i starten af 2001 og tilføjer løbende nye funktioner. Sitet er mit private site med lidt af hvert. Der er blandt andet en del HTX-afleveringer som jeg har lavet. Gennem tiden har sitet haft flere designs. Det på billedet er fra midt i 2002. |
|
| Til top | ||
| Canonje Electronics | ||
| URL: | http://home6.inet.tele.dk/canonje/ | ![]() Klik for at forstørre... |
| Dato: | Ca. 1998-1999 | |
| Beskrivelse: | Canonje Electronics blev lavet sammen med min homeboy Niels. På daværende tidspunkt var vi begge meget interesserede i al slags elektronik. Da vi så også begyndte at finde ud af det der internet måtte vi jo hellere lave en hjemmeside om vores interesse. Sitet er faktisk meget besøgt, på trods af, at der kun ligger nogle få, simple diagrammer. (Rettelse: TDC har tilsyneladende droppet det. Der er dog stadig rester på Nettet.) |
|
| Til top | ||